Nyheder / Aktuelt
Nitrat
Den seneste tids omtale af forskning, som kæder nitrat i drikkevand sammen med risiko for tarmkræft, har givet en del omtale i medierne. Det er vigtigt at understrege, at forskerne taler om mulige langsigtede sundhedsmæssige påvirkninger ved længerevarende eksponering. Og på den baggrund anbefaler forskerne en ny og lavere grænseværdi på 6 mg/liter.
Hos Ebbeløkke vandværk ligger nitratindholdet i vandet under denne anbefalede lavere grænseværdi. Seneste prøve viste 3,7 mg/liter. Du kan derfor trygt drikke vandet fra hanen.
Fri adgangsvej til målerbrønd
Det er forbrugerens ansvar, at der er fri adgangsvej til brønden, og at der friholdes for grene, brombærkrat og lignende.
Hvis vandværkets personale er nødt til selv at rydde, opkræves et gebyr hos grundejeren på p.t. 750 kr., jvf. takstbladet.
Uddrag af regulativet for drikkevandsforsyninger i Odsherred kommune: hvis stophane og/eller målerbrønd står i eller indenfor skel, påhviler det ejeren af en ejendom at sikre, at stophanen og/eller målerbrønden er synlig og let tilgængelig i minimum 1 m afstand. Hvis vandforsyningen har udgifter ved rydning, afholdes disse af ejer. Dette gælder også ved terrænreguleringer.
Info vedr. PFAS
Vi har fået undersøgt vandet for diverse PFOS-forbindelser, og der er ikke påvist noget.
Se prøvesvaret her.
Vandingsregler
Der erindres om vandværkets vandingsregler:
- Det er forbudt at vande med sprinkler
- Der må ikke bruges drikkevand til søer, voldgrave o.lign.
- På lige datoer må husnumre med lige numre vande med HÅNDFØRT SLANGE i tidsrummet 21.00 - 22.00. Tilsvarende for ulige husnumre, der må vande på ulige datoer
Det er altid tilladt at vande med håndført kande.
SMS/email-service
Vi opfordrer andelshaverne til at tilmelde mobilnummer/email for at få besked om forhold der vedrører ejendommen. Tilmeldingen kan foretages via selvbetjening her på siden under punktet "SMS-Service".
(Iht. persondataforordningen får de tilmeldte hvert ½ år besked om de registrerede data. Det udsendes via systemets "noreply-mail").
Brunligt/gulligt vand
Efter ledningsarbejde eller perioder med meget højt forbrug i et område, kan vandet være lidt misfarvet. Farven kommer fra belægninger af jern og mangan i rørene og er ganske ufarlig. For at få rent vand igen, skal man lade alle vandhaner løbe, indtil vandet bliver klart (min. 10 minutter). Start med at åbne for den koldtvands-hane, der er tættest på vandtilførslen til huset.